Elektrisk Fiat 500e får selvkørende teknologi og en rækkevidde på 320 km

Den nye Fiat 500e får nyt design, bliver 100% elektrisk, og bliver den første Fiat med niveau 2 i autonom kørsel! 

Opdateret d. 06-03-2020

Fiat har dags dato offentliggjort den første elektriske Fiat. Fiat 500e skal produceres i Italien, Torino, side om side med Maserati Lavante, Quattroporte og Ghibli, og produktionsstart er allerede sat til at begynde juni i år. Prisen for lanceringsmodellen "La Prima" bliver fra 289.990 kr med Cabriolet og alt i udstyr!
Rækkevidde på op til 320 km

Den elektriske 500 vil have en rækkevidde på op til 320 km, det er blandt de bedste i segmentet. I byområder, hvor man ofte sænker farten eller bremser, vil batteriet blive genopladt, så der vil bilens rækkevidde blive endnu længere. Lanceringgudgaven "la prima" kommer med en Easy Wallbox™, et hjemme opladningssystem, der kan tilsluttes en normal stikkontakt. ENGIE EPS udviklede dette udelukkende til FCA. Det er en enkel, tilgængelig "plug-and-charge" løsning, der let kan administreres via Bluetooth, så du kan stabilisere din energibelastning ved at oplade din 500e derhjemme, med op til 3 kW opladningseffekt. Desuden er Easy WallboxTM  allerede klar til en strøm opgradering til 7,4 kW, hvilket giver fuld opladning derhjemme på lidt over 6 timer. Modellen leveres også med et Mode 3-kabel til opladning fra det offentlige net.

For at optimere opladningstiden på den nye 500, er den udstyret med et 85 kW-hurtigopladnings-system. For eksempel tager det kun 5 minutter, at opbygge en tilstrækkelig energi-reserve til at køre ekstra 50 kilometer. Ved at benytte sig af hurtig-opladnings-systemet kan man på altså bare 35 minutter oplade batteriet op til 80%. Combo 2-stikket placeret på bilens bageste højre sidepanel.

Selvkørende teknologi.

Fiat 500e vil være udstyret med den nyeste on-board teknologi med løsninger, der ofte kun findes i biler fra dyrere prisklasser, dette inkludere selvkørende egenskaber, sikkerhedsteknologi og det nyeste og mest moderne infotainment system. Den kommende nye 500 "la Prima" bliver den første bybil, der tilbyder selvkørende funktionalitet på niveau 2. Den vil være i stand til på egen hånd at accelerere, bremse, holde vognbanen, læse vejskilte og foreslå ændringer i hastigheden. Den vil også holde nøje øje med fodgængere og cyklister takket være 360-graders "droneoverblik". Den kommende nye 500 "la Prima" vil få din daglige pendling til at gå glat på mange måder. For det første vil bilen aflæse vejskilte og foreslå den hastighed, du bør køre med på den pågældende vej. Når du har indstillet hastighed og afstand på knapperne på rattet, vil systemet på egen hånd holde den indstillede afstand til køretøjet foran (når du kører over 30 km/t), holde dig midt i vognbanen (når du kører over 60 km/t) og standse, når det er nødvendigt pga. trafikken. Som en trofast andenpilot, der altid er ved din side. Når du kørerer over 60 km/t, vil den nye kommende 500 «la Prima» genkende vejens linjer og autonomt holde dig i midten af banen, hvilket gør rejser mere sikre og mindre stressende. Når du manøvrerer ved lav hastighed, bliver du advaret om en eventuel forhindring, så du ikke ved et uheld kommer til at køre ind noget. Ved hastigheder under 13 km/t vil de 11 parkeringssensorer foran, på siderne og bag på, der dækker 360 grader rundt om den kommende nye 500 "la Prima", registrere enhver forhindring og advare føreren. Når du kører hurtigere, mellem 15 og 140 km/t, vil ultralydssensoren i den kommende nye 500 «la Prima» registrere genstande i de blinde vinkler ved siden af og bag ved bilen og advare dig med et lydsignal og en lampe på sidespejlet. Bakkameraet vil vise et tydeligt og skarpt videobillede af det, der er bag ved bilen, direkte på infotainment-displayet i den kommende nye 500 "la Prima". Billedet vises med dynamiske gitterlinjer og en midterlinje, der tilpasses alt efter, hvordan rattet drejes, for at give føreren en fornemmelse af afstand. Den kommende nye 500 "la Prima" vil automatisk bremse for at undgå eller afbøde sammenstød med køretøjet foran og med fodgængere og cyklister, når du kører op til 130 km/t. Bilen vil starte med at advare føreren med et lydsignal og en visuel advarsel i instrumentgruppen, og hvis føreren ikke reagerer, vil systemet bremse bilen for at undgå eller afbøde det potentielle sammenstød.

Der vil komme en special connected-service til den nye Fiat 500, hvor bilen styres ved hjælp af en specifik og dedikeret App, der er både praktisk og brugbar, hvis man vil holde øje med bilens hovedfunktioner og tjekke batteriopladningen: opladningstider, steder m.m. direkte fra mobiltelefonen!

Design 

Den nye 500 henter sine designelementer fra første generation af 500. Fronten er blevet mere lodret allá 1957-versionen og den har fået den samme skillelinje der adskilte motorhjelmen fra de cirkulære forlygter.  Stilen er elegant, minimalistisk og tidsløs. Det velkendte front-modul er blevet udskiftet og forenklet. Resultatet er et gennemtænkt og renere miljø med færre knapper og skarpe, harmoniske linjer, der handler om bæredygtighed.

Den nye Fiat 500e kommer med en imponerende 10,25'' high-definition touch-skærm som skal være med til, at give kunderne en helt ny brugeroplevelse. Apple Carplay kommer som standard - og trådløst også er systemet klar til Android Auto.  

Den nye platform har givet tredje generation 500 større størrelse, den er blevet 6 cm bredere og 6 cm længere, akselafstanden er blevet forlænget med 2 cm, og hjulene er større og længere fra hinanden, hvilket giver det en stærkere personlighed og større komfort på trods af sin længde forbliver under fire meter.

Vi opdatere løbende artiklen med nyt indhold

Links: 

Fiat.dk: https://www.fiat.dk/500-elektrisk-la-prima

Motor:  https://www.motor1.com/news/399404/fiat-500e-spied-electric-snow/

________________________________________________________

Caroline Laisbo, caroline.laisbo@detdigitalebilhus.dk

Der tages forbehold for trykfejl, tastefejl og løbende ændringer i artiklen.