Ny rally-inspireret GTI-dræber fra Toyota kommer til Danmark til efteråret, GR Yaris.

Toyota afslører deres anden globale GR-model efter GR Supra i fjor, nu er turen kommet til Yaris. Den nye GR Yaris får en ny undervogn, firehjulstræk og en 3-cylindret turbomotor med 261 heste under hjelmen. 

Opdateret d. 07/02/2020 

  • Stort fokus på aerodynamik, let vægt og høj stivhed.
  • 1,6-liters 3-cylindret 261 HK turbomotor med direkte injektion med G16E-GTS.
  • Nyudviklet "GR-FOUR" firehjulstræk og et helt nyt undervognsdesign.

Yaris kommer i et helt nyt design i Danmark efter sommerferien i 2020, men som en kickstarter har Toyota valgt at lancere special-udgaven GR Yaris i Japan. 

GR Yaris er den nyeste skud på stammen fra TOYOTA GAZOO Racing. På baggrund af deres ekspertise og viden i at konkurrere i WRC har de, sammen med Tommi Mäkinen Racing, udviklet den nye GR Yaris fra bunden, med stort fokus på at skabe en bil, der både passer til landevejen, racerbanen og til rally. GR Yaris er så og sagt bygget til, at passe enhver fører. 

Den nye GR Yaris kommer med et helt ny platform, der kombinere GA-B-platformen til minibiler på den forreste halvdel af GR Yaris med den nye GA-C-platform til mellemklassebiler på den bagerste halvdel. Denne nye platform giver mulighed for et helt nyt undervognsdesign og et helt nyt firehjulstræk kaldet "GR-FOUR". I teorien kan det nye firehjulstræk fordele kræfter mellem for- og bagakslen med 100 procent, fra forhjul til baghjul og omvendt. 

Den nye GR Yaris kommer med tre indstillinger for firehjulstrækket: Normal, Sport og Track. Et 60/40 forhold vil være standardindstillingen, sportsindstillingen vil medfører et 30/70 forhold og på baneindstillingen vil trækket være ligeligt fordelt mellem for- og baghjul. Desuden overfører GR FOUR-systemet kraften ud til alle fire hjul med et minimalt tab, ved, at benytte det variable drivkaftsystem og den nye flerplads-kobling. Kræfterne til hjulene leveres af en helt ny tre-cylindret 1.6-liters turbomotor med 261 hestekræfter og et drejningsmoment på 360 Nm, der flår den lille racer fra 0 til 100 km/t. på under 5,5 sekunder, distancerer enhver konkurrent i samme størrelse, og som kan måle sig med performancebiler i den større kompakte mellemklasse.

Der er blevet gjort meget for at holde vægten nede på den nye GR Yaris. Det er gjort ved, at benytte aluminium til motorhjelmen og døre, samt benyttet forstærket kulfiber til taget. 

Produktionen af den nye GR Yaris foregår på en dedikeret produktionslinje på Toyota's Motomachi-fabrik, der har en lang og solid historie med fremstilling af sportsbiler.  
Hovedspecifikationer
Length (mm) x Width (mm) x Height (mm) 3,995 x 1,805 x 1,460
Wheelbase (mm) 2,558
Vehicle weight (kg) 1,280
Occupancy 4
Engine In-line 3-cyclinder DOHC direct injection turbo engine
  Type G16E-GTS
  Displacement (cc) 1,618
  Maximum output (kW [PS]) 200 [261]
  Maximum torque (N・m [kgf・m]) 370 [37.7]
Transmission iMT (6-speed manual transmission)
  Drive system 4WD
  Differentials
"GR-FOUR" sports 4WD system
Torsen® limited-slip differential x 2 (front, rear) + Electronically controlled multi-plate clutch / 4WD mode dial switch (NORMAL / SPORT / TRACK)
Suspension [Front / Rear] MacPherson Strut / Double wishbone
Brakes [Front / Rear] Ventilated disc / Ventilated disc
Tires [Front / Rear] 225/40ZR18 / 225/40ZR18

 

Pressemeddelelse fra: https://global.toyota/en/newsroom/toyota/30976389.html

Caroline Laisbo, caroline.laisbo@detdigitalebilhus.dk

Der tages forbehold for trykfejl, tastefejl og løbende ændringer i artiklen. 

1/1

Vi benytter cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere her.

OK