Tjek bilens bremser

Det er afgørende for sikkerheden og køreoplevelsen, at sikre din bils bremser fungerer, som de skal. Uanset om det er en rutinemæssig kontrol, eller du har bemærket unaturlige lyde eller adfærd under kørslen, så er det vigtigt at tjekke bilens bremser regelmæssigt. Et velfungerende bremsesystem bidrager til tryghed på vejen, reducerer risikoen for ulykker og sikrer optimal præstation for din bil.

Her er 7 tegn på, at der er noget galt med bilens bremser

  1. Larmer bremserne, når du drejer bilen, så kan det være tegn på at bremsekaliberen ikke sidder korrekt

  2. Trækker bilen til siden, når du bremser, kan det skyldes, at bremseklodserne er slidt skæve.

  3. Kommer der en skurrende lyde, når du bremser. Det kan skyldes en smule rust, der er dannet hvis bilen har holdt stille. Den slides af ved opbremsning, så hvis lyden hurtig forsvinder, skal du ikke frygte noget. Men fortsætter den skurrende lyde, skal du kigge forbi et af vores værksteder.

  4. 'Blød pedal' - det vil sige bremsepedalen næsten rører gulvet, før bremserne virker. Kan pedalen trædes i bund, mangler der bremsevæske - du skal hurtigst muligt på værksted. Tommelfingerregel: Bremsepedalen må kun kunne trædes halvt ned.

  5. Bremsepedalen må ikke synke, når pedalen holdes nedtrådt. Det kan betyde, at der er en utæthed i bremsesystemet og bremsevæsken kan sive ud.

  6. 'Hård pedal' - det vil sige, at pedalen er hård at træde ned. Er det tilfældet, kan det være bremseforstærkeren, der er gået. Det er den, der hjælper dig med at bremse. Er den defekt, skal du bruge mange flere kræfter på at træde pedalen ned.

  7. Pedalen vibrerer under normal opbremsning. Det kan skyldes, at ABS ringen er rustet eller knækket. Kig forbi vores værksted, så skifter vi den.   

Bil & Co reparerer ALLE bilmærker

Du finder et Bil & Co værksted i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, og du altid velkommen til at kigge forbi. Du kan også kontakte os på tlf. 7453 3000 eller online i formularen herunder, så giver vi gerne et uforpligtende tilbud på at lave bilens bremser.